Ligesom de fleste industrialiserede lande i dag står Kina over for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det presserende behov for at reducere arbejdsstyrken og øge produktiviteten har fået Beijing til at finde en løsning: installer flere industrirobotter i fabrikker. Dette vil dog ikke hjælpe.
For at forbedre produktionslinjer, der kan producere produkter med højere værdi, udgav Kinas ministerium for industri og informationsteknologi sidste måned Robot Plus-applikationsplanen. Den har et klart mål: at fordoble tætheden af robotter i industrisektoren inden 2025 fra 246 pr. 10.000 arbejdere i 2020. Planen foreslår at udvide brugen af maskiner til at omfatte vandkraft, vindmølleparker og kritiske energisystemer.
Denne form for teknologisk målretning er Beijings måde at gøre tingene på (tænk "Made in China 2025"). Ifølge Daiwa Capital Markets Hong Kong Ltd. behøver robottætheden kun at stige med 13 % om året(1) for at nå sidstnævnte mål. I mellemtiden vil landets produktionsarbejdsstyrke sandsynligvis skrumpe i løbet af de næste tre år, ligesom det gjorde i 2020. Produktivitetsvæksten fortsatte med at aftage, hvilket øgede efterspørgslen efter industrielt udstyr. Samlet set peger tendensen på den ideelle balance mellem udbud og efterspørgsel efter automatisering.
Hjemmeavlede virksomheder som Estun Automation og Shenzhen Inovance Technology bygger hurtige, præcise maskiner, der kan samle biler, bevæge sig i 3D og bøje på komplekse måder – næsten som en menneskehånd. Andre kan svejse, dreje skruer og lave lasermærker. Metalbearbejdnings- og bildelevirksomheder er ved at indhente det forsømte med en salgsstigning på 72 % i sidste kvartal af 2022. De japanske virksomheder Fanuc Corp. og Yaskawa Electric Corp. indtog en førende position på markedet og opfyldte det meste af efterspørgslen.
I mellemtiden har regeringens tidligere bestræbelser på at automatisere fabrikker resulteret i, at Kina har verdens største robotarbejdsstyrke og det højeste antal årlige installationer. Dette er med til at fremskynde produktionsprocessen og forbedre produktionsnøjagtigheden.
Installation af flere robotter i produktionsmiljøer betyder dog ikke, at Kina vil opnå hurtige teknologiske fremskridt og et stigning i produktiviteten. Selvom disse maskiner er designet til at udfylde huller i arbejdsstyrken, kræver de også højtuddannede mennesker for at høste fordelene ved intelligent produktion. Uden de rette kvalifikationer kan medarbejdere ikke programmere og betjene automatiseringsudstyr.
I betragtning af den hastighed, hvormed Kina indfører denne teknologi, er det usandsynligt, at landets 300 millioner migrantarbejdere vil yde et væsentligt bidrag til fremstillingsindustrien's bruttonationalprodukt. Fra 2021 har kun 12,6 % en universitetsgrad eller højere.
Dette bekymrer verdens største arbejdsstyrke. Ved udgangen af dette årti vil op til 40 procent af de operationer, der udføres af hundredvis af millioner af migrantarbejdere, være automatiserede. Med over halvdelen af dem på 41 år og derover er omskoling en udfordring. Samtidig vil det tage tid at tiltrække yngre, mere kvalificerede og uddannede kinesere – og det vil ikke ske i samme tempo som den stigende robottæthed eller inden for den tidsramme, som ministeriet har fastsat. Samtidig foretrækker færre og færre mennesker at være beskæftiget i produktion og foretrækker serviceydelser. Disse borgere er nu mindre mobile og søger arbejde tættere på hjemmet.
For at stoppe yderligere frafald har regeringens planlæggere gjort en stor indsats for at opfordre arbejdere til at vende tilbage til deres job efter en nul bedring fra Covid. En række tilskud er blevet annonceret. Efter kinesisk nytår blev tusindvis af busser, fly og tog mobiliseret for at transportere folk til produktionscentre og byggepladser. I den sydlige by Dongguan brugte embedsmænd næsten 3 millioner dollars på rekruttering. Selvom dette kunne hjælpe infrastruktur og tjenester, kunne disse bestræbelser blive undermineret, hvis få mennesker er i stand til at betjene komplekse robotter i kinesiske fabrikker.
Politikere retter deres opmærksomhed mod uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. De opfordrer også virksomheder til at investere i erhvervsuddannelse. Det kan måske hjælpe, men Beijing er nødt til at gøre mere for at få arbejderne til at indhente robotterne. Det sidste, han ønsker, er en masse inaktive maskiner.
Denne klumme afspejler ikke nødvendigvis redaktørernes eller Bloomberg LP's og dets ejeres synspunkter.
Anjani Trivedi er klummeskribent for Bloomberg Opinion. Det dækker sektorer som politik og virksomheder inden for ingeniør-, bil-, elbil- og batteriindustrien i Asien-Stillehavsregionen. Tidligere var hun klummeskribent og reporter inden for finans og markeder for The Wall Street Journal. Før det var hun investeringsbankmand i New York og London.
Opslagstidspunkt: 23. marts 2023
