Den kinesiske regerings nye restriktioner på energiforbrug har fået flere leverandører til Apple, Tesla og andre virksomheder til midlertidigt at indstille produktionen på mange kinesiske fabrikker.
Ifølge rapporter hævdede mindst 15 kinesiske børsnoterede virksomheder, der producerer forskellige materialer og råvarer, at have stoppet produktionen på grund af strømmangel.
I de seneste dage har strømafbrydelser og blackouts bremset eller lukket ned for industrier over hele Kina, hvilket udgør nye trusler mod den kinesiske økonomi og kan yderligere blokere den globale forsyningskæde inden den kritiske julehandelssæson i Vesten.
Flere leverandører til Apple, Tesla og andre virksomheder har midlertidigt indstillet produktionen på mange kinesiske fabrikker for at overholde strengere energieffektivitetskrav og bringe forsyningskæden for elektroniske produkter i fare i højsæsonen. Dette skridt er en del af den kinesiske regerings nye restriktioner på landets energiforbrug.
For Apple er timingen afgørende, da techgiganten netop har udgivet sin seneste iPhone 13-serie af enheder, og da leveringsfristen for nye iPhone-modeller er blevet udskudt, stiger restordrerne. Selvom ikke alle Apple-leverandører er berørt, har fremstillingsprocessen for dele som bundkort og højttalere været stoppet i flere dage.
Ifølge analytikere hæmmes landets økonomiske vækst af produktionstab forårsaget af strømafbrydelser. Ifølge Reuters har de to store taiwanske chipproducenter, chipproducenterne United Microelectronics og TSMC, dog sagt, at deres fabrikker i Kina fungerer normalt.
Kina er både verdens største energiforbruger og verdens største udleder af kuldioxid. Den kinesiske regering har midlertidigt lukket ned for elektricitet i flere store produktionsområder, angiveligt for at dæmme op for de stigende priser for energioperatører og minimere udledninger.
Ifølge den seneste rapport annoncerede Apple-leverandøren Unimicron Technology Corp den 26. september, at dens tre datterselskaber i Kina vil stoppe produktionen fra klokken 12 den 26. september til midnat den 30. september for at overholde den lokale regerings politik for strømbegrænsning. Tilsvarende annoncerede Apples leverandør af iPhone-højttalerkomponenter og ejeren af fabrikken i Suzhou, Concraft Holdings Co., Ltd., at de vil suspendere produktionen i fem dage indtil klokken 12 den 30. september, mens lagerbeholdningen vil blive brugt til at imødekomme efterspørgslen.
I en erklæring oplyste Taiwans datterselskab af Hon Hai Precision Industry Co., Ltd. (Foxconn), Eson Precision Ind Co Ltd, at produktionen på deres fabrik i Kunshan vil blive suspenderet indtil 1. oktober. Ifølge en Reuters-rapport sagde kilden, at Foxconns fabrik i Kunshan havde "meget lille" indflydelse på produktionen.
En af kilderne tilføjede, at Foxconn måtte "justere" en lille del af sin produktionskapacitet der, inklusive produktionen af ikke-Apple bærbare computere, men virksomheden bemærkede ikke nogen væsentlig indvirkning på andre store produktionscentre i Kina. En anden person sagde dog, at virksomheden måtte flytte vagterne for nogle Kunshan-arbejdere fra slutningen af september til begyndelsen af oktober.
Siden 2011 har Kina afbrændt mere kul end alle andre lande tilsammen. Ifølge data fra olieselskabet BP stod Kina for 24 % af det globale energiforbrug i 2018. Det anslås, at Kina i 2040 stadig vil toppe listen og tegne sig for 22 % af det globale forbrug.
Den kinesiske regering udstedte i december 2016 en udviklingsplan for vedvarende energi som et supplement til sin "13. femårsplan" for socioøkonomisk udvikling, der dækker perioden 2016-2020. Den forpligtede sig til at øge andelen af vedvarende energi og ikke-fossil energiforbrug til 20 % inden 2030.
I 2017 blev mere end 30 % af den vedvarende energi, der blev produceret i Xinjiang- og Gansu-provinserne i det nordvestlige Kina, ikke brugt. Det skyldes, at energien ikke kan leveres derhen, hvor der er brug for den – de tætbefolkede store byer i det østlige Kina, såsom Shanghai og Beijing, ligger tusindvis af kilometer fra hinanden.
Kul er fortsat centrum for Kinas blomstrende økonomi. I 2019 tegnede det sig for 58 % af landets samlede energiforbrug. Kina vil tilføje 38,4 GW kulfyret kraftproduktion i 2020, hvilket er mere end tre gange den globale installerede kapacitet.
For nylig udtalte den kinesiske præsident Xi Jinping dog, at Kina ikke længere vil bygge nye kulkraftværker i udlandet. Landet har besluttet at øge sin afhængighed af andre energikilder og har lovet at opnå CO2-neutralitet inden 2060.
Ifølge Reuters har utilstrækkelig kulforsyning, strengere emissionsstandarder og stærk efterspørgsel fra fabrikker og industrier presset kulpriserne op til rekordhøje niveauer og fået Kina til i vid udstrækning at begrænse brugen af kul.
Siden mindst marts 2021, hvor myndighederne i Indre Mongoliets provins beordrede nogle tunge industrier, herunder et aluminiumsværk, til at reducere deres forbrug for at nå provinsens energiforbrugsmål i første kvartal, har Kinas enorme industribase kæmpet for at klare sporadiske elpriser. Stigning og forbrugsrestriktioner.
I maj i år modtog producenter i Kinas Guangdong og større eksportlande lignende krav om at reducere forbruget på grund af varmt vejr og lavere niveauer end normalt af vandkraftproduktion, hvilket resulterede i spændinger i elnettet.
Ifølge data fra den nationale udviklings- og reformkommission (NDRC), Kinas vigtigste planlægningsagentur, har kun 10 ud af de 30 regioner i det kinesiske fastland opnået energibesparelsesmål i de første seks måneder af 2021.
Agenturet annoncerede også i midten af september, at regioner, der ikke når deres mål, vil blive pålagt strengere straffe, og at lokale embedsmænd vil blive holdt ansvarlige for at begrænse den absolutte energiefterspørgsel i deres regioner.
Derfor har lokale myndigheder i provinserne Zhejiang, Jiangsu, Yunnan og Guangdong opfordret virksomheder til at reducere elforbruget eller -produktionen.
Nogle elleverandører har varslet storforbrugere om at stoppe produktionen i spidsbelastningsperioder (som kan vare fra kl. 7 til 23) eller helt lukke ned to til tre dage om ugen, mens andre har fået ordre til at lukke ned indtil videre varsel eller indtil en bestemt dato, for eksempel, vil sojabønneforarbejdningsanlægget i Tianjin i det østlige Kina blive lukket den 22. september.
Indvirkningen på industrien er omfattende og omfatter kraftintensive anlæg såsom aluminiumssmeltning, stålproduktion, cementproduktion og gødningsproduktion.
Ifølge rapporter hævder mindst 15 kinesiske børsnoterede virksomheder, der producerer forskellige materialer og råvarer, at strømmangel har fået produktionen til at stoppe. Det er dog ikke klart, hvor længe problemet med strømforsyningen vil vare.
Du ved uden tvivl, at Swarajya er et medieprodukt, der er direkte afhængig af læsernes støtte i form af abonnementer. Vi har ikke den styrke og støtte, som en stor mediekoncern har, og vi kæmper heller ikke for et stort reklamelotteri.
Vores forretningsmodel er dig og dit abonnement. I disse udfordrende tider har vi nu mere brug for din støtte end nogensinde før.
Vi leverer mere end 10-15 artikler af høj kvalitet med ekspertindsigt og meninger. Vi har åbent fra kl. 7 om morgenen til kl. 10 om aftenen for at sikre, at du som læser kan se, hvad der er korrekt.
At blive sponsor eller abonnent for et gebyr helt ned til 1.200 Rs/år er den bedste måde for dig at støtte vores indsats.
Swarajya - et stort telt med taleretten for frihedscentret, som kan kontakte, kontakte og imødekomme det nye Indien.
Opslagstidspunkt: 7. oktober 2021
